Virksomheders fremtidige forretning afhænger af naturens ressourcer

 Mange virksomheder har overset biodiversitet og natur som forretningskritiske faktorer. Fokus har været snævert rettet mod CO₂, selvom biodiversitetstab er en langt mere grundlæggende grænse for, hvor længe vi kan producere og forbruge som i dag.

Vi kan teknologisk håndtere CO₂, men ikke genskabe udtømt natur.

Kortfristede strategier, der ignorerer bæredygtighed, er ikke holdbare. Der er behov for gennemtænkte, etiske værdikæder og investeringer i genanvendelse, substitution og lokale, gennemsigtige forsyningsnetværk.

I en tid med øget de-globalisering og handelskonflikter er det ikke kun ansvarligt – det er strategisk nødvendigt.

Adgangen til naturressourcer er blevet et geopolitisk spørgsmål. Kampen om kritiske mineraler intensiveres – ikke mindst fordi Kina dominerer forsyningen.

Det rejser et centralt spørgsmål: Hvordan sikrer virksomheder adgang til ressourcer uden at bidrage til naturødelæggelse?

Ledere i virksomheder har ofte holdningen, at de jo ikke køber for så meget, og at de i øvrigt jo ikke kan diktere forandringer i deres forsyningskæder.  Dette er korrekt, men det betyder jo ikke, at man ikke kan kommunikere sine ønsker og krav til biodiversitet i sine forsyningskæder.  Man påtager sig en stor risiko, hvis man forlader sig på at der har deltagerne i forsyningskæden "styr" på.

Fremtidens konkurrence kraft afhænger af, hvordan virksomheder forvalter deres afhængighed af naturen. Det handler ikke om pyntede grønne arealer og biodiversitet omkring deres bygninger, men om langsigtet evne til at drive forretning uden risici.